Hvad skete der egentlig med 11 meter båndet?. Den gamle 27 MHz walkie talkie vi kendte fra 70'erne og 80'erne. For kort tid siden kom jeg forbi et loppemarked og fandt en gammel Nordland 01-500 fra sluthalvfjerdserne til en sølle halvtredser. Hvem ville dog skille sig af med dette vidunder og så til den latterlige lave pris. Det taget i betragtning af at prisen dengang gjorde den utilgængelig for en simpel lærlingeløn.
Greb den naturligvis med det samme og følte mig heldig, vel vidende at den givet vis havde ligget der i flere dage uden egentlig at have trukket nogens opmærksomhed. Med vand i øjnene forlod jeg stedet og begav mig hjemad. Nu skulle jeg en tur tilbage i tiden for en stund. Dengang man sad til langt ud på natten og småsludrede med Papa November 145, Delta Lima 12-5 eller hvad de nu end hed. Dengang man mødtes med kammeraterne på kanal 4, efter endnu en nobel aften hos truntepigen og hendes forældre til Von Due og seneste album med Rugsted og Kreutzfeldt. Besøgte hinanden på de mest underlige tidspunkter for at udveksle erfaring eller udstyr. De klare sommernætter på parkeringspladsen ved Limfjorden, for ikke at tale om Italienere som under gunstige forhold satte sig hen over samtlige 23 kanaler.
Jeg kom hjem og satte stikket i og straks kunne jeg genkende den susende lyd fra højtaleren. Pæren var dog sprunget til S-meteret, men betragtede det egentlig kun som en detalje. Det kunne man vel forvente efter tredve år i tjenesten. Der sad stadig et stykke beskyttende plastik hen over logoet på mikrofonen, så den var i god stand. Antennen selvfølgelig. Ikke lige noget jeg havde liggende i skuffen længere, men fandt hurtigt et stykke ledning. Proppede det ind i stikket og så ellers op i persiennen. Hurtigt rundt på alle kanaler for at ende på kanal 4, for det var her man plejede at kalde op. Hvor blev der dog stille. Ikke engang en lille Italiener hverken på FM eller AM. Det til trods for at der var klar himmel, gunstige forhold i form af højtryk og solpletter. Nu var jeg bevidst om at der var sket en del siden. At man for længst havde fået 40 kanaler i stedet for de 23. At man nu kunne sende med 4W i stedet for 500mW, men måtte da rundt på nettet for at finde ud af at man tilsyneladende ikke længere brugte kanal 4 til opkald. Hvad var det dog for en uorden. Desuden foregik alt trafik i mit område på kanaler som åbenbart kun havde til formål at holde en nyslået Nordland 01-500 ejer ude.
Det var så først her jeg blev rigtigt ked af det. Jeg er så heldig at være i besiddelse af en iCom PCR1000 som er istand til at sweepe hele båndet og jeg skal love for at der for alvor kom vand i øjnene. Der skete jo absolut intet. Der er større chance for at komme i kontakt med ISS-rumstationen med en vatpind end der er for at komme i kontakt med nogen som helst på 11 meter båndet. Det til trods for at jeg bor et geografisk velplaceret sted med udsigt over storbyen. Kunne det virkelig passe at internettet og mobiltelefonen har taget livet af vores gamle hobby som dengang fyldte så meget eller døde den bare med generationen? Måske er det begge dele. Mig bekendt er der, i et vist omfang, stadig trafik på 2 meter båndet og den sidste radioamatør er vel heller ikke død endnu. Derfor undrer det mig at at der kan være så dødt på 11 meter båndet. Nu har jeg så givet en halvtredser for en kasse med blanke knapper til minde om en svunden tid. Jeg vil placere den i kælderen ved siden af min Beomaster 1900-2 som for længst er gået på pension.