Skip to main content

Politi

Politiet har siden starten af halvfemserne benyttet sig af THOR-systemet. Et analogt system, uden mulighed for udbygning eller kommunikation med andre dele af beredskabet. Det må derfor betragtes som værende forældet og forventes udskiftet i nærmeste fremtid. Indtil da vil det dog stadig være muligt at afkode store dele af trafikken.

Inden politireformen i 2007 var landet inddelt i 54 kredse, fordelt på syv regioner. Systemet er opbygget således at hver kreds får tildelt en række kanaler som svarer til den kreds man tilhører. Eksempelvis tilhører Aalborg kreds 51 og anvender som udgangspunkt kanal 51. Disse er naturligvis suppleret med en række simplex-kanaler og repeatere og altså ikke nødvendigvis her alt trafik foregår.

Som så mange landmobile enheder, understøtter THOR-systemet også crypto. Fordelen er at man normalt ikke vil være istand til at aflæse trafikken og kun får hvid støj ud af højtaleren, men heller ikke her er det helt uproblematisk, idet man ofte ender op med ikke at kunne aflæse hinanden over større afstande og hermed tvunget til at slå det fra eller anvende mobiltelefon.

THOR-systemet vil imidlertid blive erstattet af en nyere og mere tidssvarende teknologi kaldet SINE som man på forsøgsbasis er begyndt at implementere i Storkøbenhavn, dele af Sydsjælland og Lolland-Falster. Trods store udfordringer, forventer man at systemet er landsdækkende inden udgangen af år 2010.