Skip to main content

Uniden UBC69XLT

Posted in

En gammel hobby som jeg forsøger at holde liv i, men efter jeg solgte min WiNRADiO 1500e har interessen været for nedadgående og i erkendelse af at flere og flere tjenester bliver digitale eller krypteret og hermed vanskelig af afkode, vil det nok være begrænset hvor meget tid jeg vil bruge på det.

Når det så er sagt, bruger jeg dog stadig med stor glæde min håndscanner til at orientere mig om aktiviteter i nabolaget og har da heller ikke planer om at lægge den del på hylden. Samtidig er det vel også grunden til at jeg vælger at publicerer denne side.

Scanneren på billedet til venstre er en Uniden UBC69XLT som alle på lovlig vis kan erhverve sig i enhver elektronikbutik. Scanneren dækker de mest anvendte frekvenser og istand til at afkode Beredskabet, Falck, Politi, Taxa samt andre landmobile og maritime tjenester.

Scanneren dækker områderne fra 25 - 88 MHz, 138 - 174 MHz og 406 - 512 Mhz og kan forprogrammeres i op til 80 scanbare kanaler i hukommelsen. Alt afhængig af hvilke områder man ønsker at afsøge, kan man vælge mellem tre forskellige båndplan ved at holde henholdsvis 1, 2 eller 3 tasten nede samtidig med at man tænder for scanneren. Herefter vil man i displayet kortvarigt kunne se hvilket båndplan scanneren befinder sig i.

IT- og Telestyrrelsens hjemmeside kan man i frekvensregistret afsøge anvendelsen af de forskellige frekvenser og hvilke tjenester der har fået dem tildelt. Et godt værktøj hvis man vil undersøge hvilken trafik som foregår på en given frekvens. Ligeledes kan man i listen frekvensplan på denne side, danne sig et overblik over hvilken trafik man kan forvente på de forskellige bånd og frekvenser.

Få mere information om Uniden Bearcat 69 XLT i manualen.